Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Statslige vandhandleplaner
Statslige vandhandleplaner

Du er her: Home Temaplaner Vandhandleplan Statslige vandplaner

De statslige vandplaner

Den 22. december 2000 trådte EU’s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats.

Miljømålsloven

Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og vandløbsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens § 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil de nye miljømål blev fastsat med vandplanerne.

Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram.

Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. miljømålslovens § 3 stk. 2: ”Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan”.

Statens vandplaner

For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark.

Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning.

Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne.

Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt.

Planerne blev oprindeligt vedtaget i 2011 efter en seks måneder lang offentlig høring og en efterfølgende supplerende høring på otte dage. VP1 blev imidlertid underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012, da nævnet fandt, at fristen på de otte dage for den supplerende høring var for kort. Konsekvenserne af afgørelsen var, at vandplanerne blev erklæret ugyldige.
Naturstyrelsen har derfor i foråret 2013 opdateret vandplanerne og sendt dem i en fornyet offentlig høring. Høringen løb fra den 21. juni 2013 og 6 måneder frem til den 23. december 2013. Miljøministeren godkendte VP1 i oktober 2014.

Holbæk Kommune er omfattet af hovedoplandene:

I vandplanerne er der udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Vandhandleplanerne ligger f.eks. over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki.

Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater beskriver krævede handlinger.

Alle vandplanerne kan ses på naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk og alle oplysninger om tilstandsvurdering, miljømål og indsatsbehov for vandområderne findes i Miljøministeriets digitale kort webGis.

Indsatsbehovet for et vandområde fremgår af tabel 1.3.1 i områdets vandplan - se under "Handleplanens indsatser".

Overordnet mål for vandplanerne

Det overordnede mål for vandplanerne er, at forbedre det danske vandmiljø. Som udgangspunkt skal alle vandforekomster opnå god tilstand. Vandplanerne skal dermed sikrer, at landets vandforekomster bliver renere og kommer i overensstemmelse med EU`s vandrammedirektiv.

Hovedelementerne i vandplanerne

For at opnå det overordnede mål, skal der på landsplan restaureres 450 km. vandløb. Ca. 150 km rørlagte vandløb skal graves op. Ca. 1.330 spærringer fjernes. Herudover skal der etableres nye vådområder, randzoner og krav om efterafgrøder. Kvælstofudledningen fra landbruget skal reduceres med 6.600 tons frem mod 2015. Fosforudledningen til søerne skal reduceres med 51 tons. Punktkildeforureningen fra spildevandsbelastningen skal reduceres ved at forbedre spildevandsrensning.

Kommunale handleplaner

Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner.

Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder – hvordan og målsætningerne i vandplanen derved opfyldes.

Miljømål

Vandplanen fastsætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand. Som hovedregel er miljømålet ”god til stand”. Fristen for opfyldelse af målet om god tilstand er udgangen af 2015. I visse vandområder er fristen for at opfylde målet forlænget.

Vandløb

Miljømålet for økologisk tilstand i vandløb er i denne vandplan fastsat ud fra smådyrsfaunaen. Se tabel. De øvrige biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer indgår i tilstandsvurderingen som støtteparametre. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks).

Vandløb  Høj tilstand  God tilstand
normale 7 6 eller 5

Størstedelen af vandløbene i hovedvandoplandet skal opfylde målet om god økologisk tilstand, mens en mindre del målsættes til et godt økologisk potentiale, se tabel nedenfor. I sidstnævnte tilfælde er der tale om vandløb, som er kunstigt anlagte eller stærkt fysisk modificerede. Målet for faunaklassen i disse er sat ved sammenligning
med de naturlige vandområder, som de ligner mest, idet det her accepteres, at den eksisterende fysiske tilstand ikke ændres. Hvor tilstanden er ukendt, er målet fastsat som god økologisk tilstand, svarerende til faunaklasse 5 for normale naturlige vandløb, mens faunaklassen ikke kan fastsættes i vandløb af ”blødbundstypen”.

Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. ovenstående tabel, højst være en svag afvigelse.

Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks).

Hvor tilstanden er ukendt, er målet fastsat som god økologisk tilstand, svarerende til faunaklasse 5 for normale naturlige vandløb, mens faunaklassen ikke kan fastsættes i vandløb af ”blødbundstypen”.

 

Vandløb

Miljømål - Økologisk

tilstand

Mål for

faunaklasse

Normale

Høj tilstand

7

God tilstand

6

5

 4

’Blødbund’

God tilstand

Anvendes ikke

Stærkt modificerede

 

Godt potentiale

 

6

 5

 4

Kunstige

Godt potentiale

6

5

4

Søer

Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype.

For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde.

En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendt­gørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangs­vande og grundvand.

Grundvand

Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvands­standen kan medfører, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand.  Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvands­forekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og 10-25 % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold yil vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås.

Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand.

Indsatser

I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner.

Tidsplan

Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vand-og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december 2015.

Udskydelse af tidsfrister

Tidsfristen for målopfyldelse for en række definerede vandforekomster er udskudt ifølge vandplanerne. Det gælder for:

  • Vandløb hvor tilstanden i dag bl.a. ikke kendes og for rørlagte strækninger øverst i vandløbssystemerne. Tidsfristen er yderligere udskudt i vandløb, hvor det formodes at hovedårsagen til manglende målopfyldelse er udledning af spildevand fra den spredte bebyggelse. Endvidere kan udskydelser være begrundet i, at indsatsen vil medføre uforholdsmæssige store omkostninger.
  • Samtlige målsatte søer i Holbæk Kommune. Årsag hertil er utilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere om det er relevant at restaurere søerne samt uvis hvilken metode, der i givet fald skal benyttes.
  • Samtlige indsatser overfor grundvand er udskudt i Holbæk Kommune. Årsagen hertil er, at der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om årsag til et problemerne og derfor kan der ikke peges på løsningsmodeller.

Anden generation vandplaner

De foreliggende vandplaner gælder frem til udgangen af 2015. I 2014 offentliggjorde Naturstyrelsen en basisanalyse for Vandområdplanerne 2015 - 2021. Basisanalysen danner grundlag for de kommende planer. Planerne skal foreligge med udgangen af 2015 og glæder frem til 2021. Herefter skal kommunerne udarbejde nye vandhandleplaner, som skal være vedtaget senest 1 år efter udsendelse af statens vandplaner.

Hovedoplande

Klik på kortet for at se det i stort format (PDF)

Klik på kortet for at hente det i PDF.

Se kortet digital på webGIS


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk