Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Overfladevand
Indsatser Tidsplan Overfladevand Spildevand Grundvand Øvrige indsatser

Du er her: Home Temaplaner Vandhandleplan Indsatser Overfladevand

Overfladevand

Vandløb

Ifølge vandplanen skal vandløb som hovedregel opnå miljømålet god kemisk og god økologisk tilstand. Vandløb, der er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede, skal opnå miljømålet god kemisk tilstand og godt økologisk potientiale. Miljømålet for økologisk tilstand er fastsat ud fra smådyrsfaunaen i vandløbet, som bedømmes vhj. af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser fra 7-1, hvor 7 er bedste tilstand og 1 den dårligste. Læs mere om miljømål og faunaindeks under Baggrund.

Vandløb med betegnelsen ”blødbundsvandløb” er der ikke fastsat nogle miljømål for og tilstanden er sat til ukendt, da DVFI ikke kan anvendes på disse vandløbstyper

Langt hovedparten af Holbæk Kommunes vandløb skal opnå målet: god økologisk tilstand, med en faunaklasse på mindst 5. Hvis den nuværende tilstand er 6 er kravet fastlagt hertil. Et enkelt vandløb (tilløb til Åmose Å) har et krav om høj økologisk tilstand (DVFI=7).

Den nuværende tilstand af vandløbene i Holbæk Kommune varierer meget. Enkelte vandløbsstrækninger opfylder vandplanens krav om hhv. god og høj økologisk tilstand. En meget stor del af vandløbene har et DVFI på 4 og har dermed en moderat økologisk tilstand, mens enkelte andre har lavere DVFI og betegnes som ringe eller dårlig økologisk tilstand.

Frilægning af rørlægninger

Åbning af rørlagte vandløb skal sikre kontinuiteten mellem åbne målsatte vandløb. I forbindelse med åbningen skal der sikres varierede forhold i vandløbet, herunder evt. udlægning af grus og sten.

4 vandløbsstrækninger skal frilægges i kommunen., En strækning er et privat vandløb, der danner kommunegrænse med Ringsted Kommune. Dette projekt vil ske i tæt samarbejde med Ringsted Kommune.

Omkostningerne til frilægninger er meget variabel. Udgiften varierer  mellem 10.000 kr./km til 2 mio. kr./km. Den gennemsnitlige årlige middelomkostning for genåbning af vandløb i de 3 vandplaner er omkring 22.000 kr. pr. km., hvilket svarer til ca. 75.000 kr. for de 3,3 km. rørlagte vandløb, der skal frilægges i Holbæk Kommune.

Forundersøgelserne er afsluttet på de tre strækninger i Holbæk Kommune.

Klik på billedet for at se det i stor format (PDF)
Placeringerne kan også ses
miljøGIS

Fjernelse af spærringer  

Fjernelse af spærringer i vandløb skal ske de steder, hvor typisk et teknisk anlæg hindrer eller hæmmer opgangen af fisk og smådyr. Fjernelse af en spærring kan enten ske ved at fjerne opstemningen, der giver anledning til spærringen eller etablere en faunapassage forbi spærringen.

På grænsen mellem Kalundborg og Holbæk Kommuner skal spærringen ved Stridsmølle fjernes. Dette vil ske i tæt samarbejde med Kalundborg Kommune. Kommunerne har afsluttet  forundersøgelsen.

Omkostningerne ved fjernelse af spærringer vil være af varierende størrelse afhængig af de anlæggets størrelse, faldhøjde og vandløbstype. Projekt- og anlægsomkostningerne til fjernelse af en spærring kan variere meget og er sat til mellem 1.000 og 1,6 mio. kr. Den årlige middel budgetøkonomisk enhedsomkostning for fjernelse af en spærring/etablering er i de 3 gældende vandplaner for Holbæk Kommune beregnet til mellem 15.000 kr. og 21.000 kr. I Holbæk Kommune skal fjernes 2 spærringer. Det er vurderet i forundersøgelsen at omkostningerne ved at fjerne spærringen ved Strids Mølle kommer til at ligge mellem 2,5 og 5,6 mio. kr.

Klik på kortet for at se det i PDF-format.Placeringerne kan også ses
miljøGIS

Vandløbsregulering og -restaurering

I vandløb med manglende målopfyldelse på grund af meget ringe fysisk tilstand skal der foretages en vandløbsrestaurering. Dette kan bl.a. ske ved at udlægge sten og gydegrus og/eller bearbejdning af brinker og profil. I særlige tilfælde kan en kunstig genslyngning være nødvendig.

På en strækning af grænsevandløbet Elverdams Å skal der ske en vandløbsrestaurering. Der er gennemført en forundersøgelse af denne strækning.

Omkostningerne til restaureringer er meget variabel. Ifølge virkemiddelkataloget varierer udgiften på mellem 10.000 kr./km til ½ mio. kr./km. Den årlige middel budgetøkonomiske enhedsomkostning er i de gældende vandplaner fastlagt til mellem 1.500 og 1.750 kr. pr. km. I Holbæk Kommune skal 15 km. vandløb restaureres hvilket giver en årlig omkostning på i størrelsesordenen 25.000 kr.

 

 

Klik på billedet for at se det i stor sørrelse (PDF)Placeringerne kan også ses
miljøGIS

Virkemidler på vandløb

I statens vandplan er beskrevet hvilke virkemidler der skal benyttes i de enkelte vandløb for at opnå målsætningerne. Virkemidlerne er valgt ud fra, at de jfr. virkemiddelkataloget er de mest omkostningseffektive for at forbedre de fysiske forhold i vandløbene.

Vandplanens virkemidler på området omfatter:

  • Frilægning af vandløb
  • Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet
  • Vandløbsregulering/restaurering

Kommunerne kan i øvrigt selv vælge, hvilke virkemidler de vil benytte, men hvis der vælges andre end de i statens vandplan valgte virkemidler, skal kommunen dokumentere, at effekten er mindst lige så god og selv afholde udgifterne til indsatsen. Yderligere får kommunen selv ansvaret for at målsætningen opfyldes.

Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er udpegede. Beskyttelsen af § 3-vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse.

Lovgrundlag

Vandløbsregulering og -restaurering
Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Dette omfatter både for frilægning af rørlægninger, fjernelse af spærringer og vandløbsrestaureringer. Projektet forudsætter tilladelse efter jf. § 37 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering. Der kræves som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Offentlighedens inddragelse er beskrevet i bekendtgørelsen.

Eksempel:
Ved åbning af et rørlagt vandløb vil der blive udarbejdet et reguleringsprojekt, hvori konsekvenserne af indsatsen belyses. Forslag til projekt skal i 4 uger høring hos berørte parter før vandløbsmyndigheden kan vedtage pr

ojektet. Et vedtaget projekt kan af klageberettigede påklages til Natur og miljøklagenævnet 4 uger efter vedtagelsen.


Søer

Ifølge vandplanerne skal søerne i kommunen som udgangspunkt opnå god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Miljømålet for økologisk tilstand er fastsat ud fra klorofyl a-koncentrattionen i søerne. I miljømålet for god kemisk stand indgår miljøkvalitetskrav for visse miljøfarlige forurenede stoffer. Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer samt stoffer for hvilke, der på fællesskabsnivesu er fastsat miljøkvalitetskrav.

I vandplan dækkende Holbæk Kommune er der sat miljømål for søerne: Dyssemosen, Torbenfeld Sø, Gulemose og Skarresø. Disse søers nuværende tilstand er fra moderat til dårlig tilstand.

Der er dog ikke i denne planperiode udpeget søer, hvori der skal foretages indsatser til forbedring af søernes tilstand.

 
Placeringerne kan også ses
miljøGIS


Vådområder - kvælstof og fosfor

Holbæk kommune skal der i oplandet til Isefjorden etableres 130 - 140 ha vådområder til kvælstoffjernelse i hhv. Tempelkrogen og Aggersvold Enghave. Der er blevet udarbejdet en teknisk forundersøgelse i både Tempelkrog Nord og Aggersvold Enghave.

Der er etableret et 45 ha privat vådområdeprojekt i oplandet til Svinninge Å.

I vandplanerne til oplandet Kalundborg og Smålandsfarvandet er der ingen planer om vådområder til fjernelse af kvælstof i Holbæk Kommune.

Der skal i følge vandplanerne ikke foretages indsatser overfor fosfor med oversvømmelse af ådale i Holbæk Kommune.

I Vandplanen for hovedoplandet Isefjord og Roskilde Fjord skal der ske en indsats overfor fjernelse af 37,9 tons kvælstof ved vådområder. Det skal ske på 335 ha. fordelt med 131 ha i oplandet til Isefjorden og 204 ha i oplandet til Roskilde Fjord. I juli 2014 er kvælstof puljerne blevet ændret på landsplan. Det har betydet at for Isefjorden og Roskildefjord er blevet reduceret til et nyt vejledende mål på 32 tons. 

I oplandet til Roskilde Fjord og Isefjorden er der nedsat en Vand Oplands Styregruppe. Denne styregruppe har udarbejdet en plan for Vådområdeprojekter projekter i oplandet.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk