Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Grundvand
Indsatser Tidsplan Overfladevand Spildevand Grundvand Øvrige indsatser

Du er her: Home Temaplaner Vandhandleplan Indsatser Grundvand

Grundvand

Indsats overfor reduktion af grundvandspåvirkningen på vandløb.

I Holbæk Kommune skal der foretages én indsats overfor reduktion grundvandspåvirkningen på vandløb. Indsatsen skal ske i Regstrup Å (station 510035 - Ll. Knabstrup). Virkemidlet er der ikke taget stilling til. Indsatsen rettes mod opfyldelse af miljømålene i vandløbet. Virkemidet kan være reduktion og/eller flytning af en vandindvinding eller der kan blive tale om en kompenserende udledning af vand til Regstrup Å.

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. Jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning – som en grundlæggende foranstaltning.

Der skal laves indsatsplaner i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplandet til almene vandforsyningsanlæg uden for de særlige drikkevandsområder.

I Holbæk Kommune skal der udarbejdes i alt 5 indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanerne for Tølløse og Holbæk Øst er vedtaget og en tredje er under udarbejdelse.

Af vandplanen fremgår, at der i grundvandsforekomsten på Tuse Næs er overskridelse af nitrat og delvist pesticider i omkring 25 % af forekomstens areal. Grundvandet vurderes derfor i ringe kemisk tilstand. Indsatsbehovet vurderes i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplan for Tuse Næs.

Udarbejdelsen af indsatsplaner sker i samarbejde med vandværkerne. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne ud i offentlig høring i 12 uger.

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Der er nuværende tidspunkt ikke udlagt særlige beskyttelsesområder nær indvindingsboringer i Holbæk Kommune.

Vandsamarbejder mellem vandværker og kommunen

I Holbæk Kommune er der oprettet et vandværksforum. Vandværksforum er et dialogforum for alle vandværker beliggende i kommunen. Formålet er at indsamle og formidle viden samt skabe grundlag for eventuelle samarbejdsrelationer og -projekter.

Her i 2012 arbejdes der på at oprette et vandsamarbejde. Vandsamarbejdets formål er at få en samlet varetagelse og fordeling af udgifterne til beskyttelse af grundvandet. For at sikre grundvandet mod forurening er det vigtigt, at få registreret kendte forureningskilder herunder ubenyttede boringer og brønde. I vandsamarbejdet skal der blandt andet udarbejdes en plan for at lukke de ubenyttede boringer og brønde efter en prioriteringsliste.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk