Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Vandsektorloven
Indledning Vandværker Forsyningssikkerhed Forsyningskrav Vandkvalitet Vandsektorloven Samarbejder Mål og handleplan

Du er her: Home Temaplaner Vandforsyning Vandværkerne Vandsektorloven

Vandsektorloven

Vandsektorloven (Lov nr. 469 af 12. juni 2009) omhandler alle kommunale forsyninger og de større private almene vandforsyninger (mindst 200.000m3 vand årligt). I loven kaldes vandforsyninger med solgt vandmængde over 200.000 m3/år for vandselskaber. I Holbæk Kommune er foruden Holbæk Forsyning også Svinninge, Mørkøv og Kvarmløse - Tølløse vandværker alle omfattet af den nye lov, medens Jyderup Stationsby, Gislinge og Jyderup Østre vandværker ligger lige under grænsen, og således ved et øget salg vil blive omfattet af loven.
Foruden de nævnte vandværker er også VN samarbejdet omfattet af Vandsektorloven.

Vandsektorloven har følgende hovedelementer:

  • Adskillelse mellem myndighed og drift – dvs. selskabsgørelse af de kommunale vand- og spildevandsforsyninger hurtigst muligt efter 01.01.2010
  • Prisloft for vandselskaber
  • Pligt til at deltage i benchmarking for de selskaber, der skal have fastsat et prisloft
  • Dannelse af Forsyningssekretariatet, der er ansvarlig for gennemførelse af benchmarking og fastsattelse af prisloft
  • Muligheder for tilknyttede aktiviteter
  • Oprettelse af Teknologifonden med statslig støtte de første 3 år.

I vandsektorloven fokuseres der på øget overvågning og dokumentation i forhold til drikkevandssikkerhed, investeringer, prisfastsattelse og gennemsigtighed. Desuden pålægges forsyningsselskaberne større forpligtigelser i forhold til at sikre forsyningsstrukturen. Det vil sige, at mindre almene vandværker, som ikke kan leve op til forpligtigelserne som vandforsyning, kan kræve sig overtaget af et forsyningsselskab.

Tankerne bag Vandsektorloven er i 2010 blevet suppleret med regeringens handleplan for bedre drikksvandskvalitet. Denne handleplan er dog endnu ikke udmøntet i egentlig lovgivning.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk