Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Import og eksport
Indledning Forbruget Udvikling Prognose Private boringer Import og eksport Mål og handleplan

Du er her: Home Temaplaner Vandforsyning Forbrugerne Import og eksport

Import og eksport af vand

Holbæk Kommune grænser op til Odsherred kommune mod nordvest, Kalundborg Kommune mod vest, Lejre Kommune mod øst, Ringsted Kommune mod sydøst og Sorø Kommune mod syd. Der foregår import/eksport af vand over alle disse grænser.

Mest markant er Kalundborg Forsynings køb af vand fra VN (Vandfællesskabet Nordvestsjælland). VN er et selskab ejet af ca. 40 vandværker i Nordvestsjælland med det formål at koordinere og iværksætte nødforbindelser mellem områderne ud fra behov eller gældende vandforsyningsplaner, at koordinere indvindingen og formidle salg af vand mellem områderne.

VN leverer årligt ca. 1,4 mio. m3 behandlet vand til Kalundborg Forsyning. VN har en samlet indvindingstilladelse på 2,4 mio. m3 pr. år. Vandværkerne, der via VN leverer til Kalundborg Forsyning, er alle beliggende i Holbæk Kommune. Vandværkerne er Gislinge, Holbæk, Jyderup Østre, Knabstrup, Kundby, Mørkøv, Svinninge og Stigs Bjergby.

I det nordvestlige hjørne af Holbæk Kommune er der et antal ejendomme, der forsynes fra vandværker i Odsherred Kommune. Det drejer sig om få ejendomme, der forsynes fra henholdsvis Fårevejle og Hørve vandværker.

I den sydlige del af Holbæk Kommune er der tre områder, der forsynes fra vandværker i Ringsted Kommune og et mindre område, der forsynes fra vandværk i Sorø Kommune.

4 vandværker beliggende i Holbæk Kommune har tilsvarende eksport til forbrugere i nabokommunerne.

Kik i renvandstank


Oversigt over import og eksport af vand

Oversigt over import og eksport


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk