Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Holbæks styrker og udfordringer
Holbæks styrker og udfordringer

Du er her: Home Temaplaner Udviklingsstrategi Udgangspunktet Holbæks styrker og udfordringer

Holbæks styrker og udfordringer

Holbæk Kommune er et dejligt sted med mange kvaliteter.

Og det har fået mange nye borgere til at flytte hertil. Tilflytningen har gavnet uddannelsesniveauet, og det har haft positiv afsmitning på innovationskraften i området. Holbæk er i dag ikke alene præget af industri, landbrug og handel men i høj grad også af innovative og serviceorienterede virksomheder.

Holbæk Kommune er et godt sted at bo.

Det er en stor kommune med mange forskellige byer, adgang til fjord, skove og mange rekreative områder. Her kan man leve det gode liv, og være aktiv i kulturlivet og de mange foreninger. Vi har et aktivt handelsliv og et solidt erhvervsliv. I Holbæk Kommune kan nyde de kvaliteter, der er i de nære fællesskaber og i stilheden samtidig med at man nemt kan komme til hovedstadsområdet.

Holbæk Kommune er et stærkt fællesskab.

Vi har tradition for virkelyst, og for at fokusere på kvalitet og nytænkning. Vi har lang tradition for lokaldemokrati, for en bred og folkelig deltagelse i samfundslivet og samfundsdebatten. Vi tager hånd om vores familier, vores venner, naboer og dem, der har brug for vores hjælp. De enkelte byer og områder i Holbæk Kommune er opbygget i et forpligtende fællesskab gennem generationer. Det engagerede medborgerskab er stærkt i Holbæk Kommune og er samtidigt en del af svaret på vores udfordringer.

Vi deler udfordringer med store dele af den vestlige verden.

Befolkningerne bliver ældre og mindre sunde så der tabes gode leveår. Samtidigt forsvinder der arbejdspladser. Den økonomiske vækst er yderst begrænset mens udfordringen fra klimaforandringerne begynder at vise sig.

Men vi har også udfordringer, der er lokale og specifikke for Holbæk Kommune.

Der er stadig nye borgere, der vælger at bosætte sig i Holbæk Kommune, men ikke så mange som tidligere. Samfundets krav til mobilitet, og borgernes forventninger gør, at vi skal styrke bykvaliteten og samspillet mellem de forskellige dele af kommunen. Vores relativt lave uddannelsesniveau er en udfordring, fordi vi skal agere i en verden med global konkurrence på vidensøkonomi.

Vores udfordringer hænger sammen, så derfor bør vores handlinger også gøre det.

Vi skal tænke på sundhed, når vi arbejder med bykvalitet, og vi skal tænke på mobilitet og bæredygtighed, når vi skal tiltrække nye borgere. På samme måde hænger uddannelse, erhvervsudvikling og bosætning sammen – ikke mindst på langt sigt.

Holbæk Kommune skal være bæredygtig.

Det bliver vi gennem et sundt og givende samspil i kommunen og med omverdenen. De enkelte byer og områder i Holbæk Kommune kan ikke klare sig selv; de er ikke er selvstændigt bæredygtige. Vi er afhængige af hinanden og af omverdenen. Vi skal derfor også fremover samarbejde både indenfor og udenfor kommunegrænsen.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk