Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Udløb
Rammer for spildevand Strukturplan Det åbne land Renseanlæg Kloakoplande Ledningsanlæg Udløb Slamhåndtering Lokal afledning (LAR) Private anlæg

Du er her: Home Temaplaner Spildevand Rammer for spildevand Udløb

Udløb

Status

Der er i alt 219 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf hovedparten er 175 er regnvandsudløb og 44 er overløb fra fælleskloak.

Udledningen af regnvand fra separatkloakerede systemer sker via regnvandsudløb direkte til recipienten, evt. efter en mindre rensning og hydraulisk neddrosling.

Alle udløb fremgår af det digitale kortværk.

Udledte vand- og stofmængder fra regnbetingede udløb, fremgår at udløbsskemaerne:Udløbsskema - status og udløbsskema - plan.

Udledning af overfladevand fra separatkloak er beregnet på grundlag af oplandets befæstede areal og den årlige nedbørsmængde. Udledninger fra overløbsbygværker er beregnet i ved at simulere ledningsnettet under påvirkning med historiske regnserier (i programmet Mike Urban). De opgjorte udløbsmængder dækker over et såkaldt "normalår", og udtrykker således den gennemsnitlige årlige belastning.

Eksempel på udløb


Overløbsbygværker

Overløbsbygværker har til formål at aflaste vand til nærmeste recipient, hvis kloaksystemet under regn er ved at blive overbelastet. Overløbsbygværker er placeret i fælleskloakerede oplande.

Status

Der er i alt 61 overløbsbygværker i kommunen. Ved 14 af overløbene er der endvidere tilsluttet bassinanlæg. Når kloaksystemet under regn er ved at blive overbelastet aflastes vandet til bassinanlægget i stedet for til recipienten. Bassinanlæggene kan dermed reducere antallet og mængden af aflastninger fra overløbsbygværkerne til recipienten, fordi spildevandet ledes tilbage til kloaksystemet, når der er ledig kapacitet.
Eksempel på overløbsbygværk (snit). Funktion: Et overløbsbygværk regulerer vandmængden i kloaksystemet under regn bl.a. for at undgå oversvømmelser. Når kloaksystemet er fyldt (typisk ved større regnhændelser) løber den overskydende spildevandsmængde således urenset gennem risten og ud i recipienten.

Alle større overløbsbygværker er forsynet med rist og skumkant. Enkelte mindre overløb, typisk placeret i brønde er ikke forsynet med riste eller skumbræt.
Gennem de seneste år er der gennemført en række tiltag til at reducere udledningen fra overløbsbygværkerne.

Plan

I planperioden vil Holbæk Kommune endvidere sætte fokus på de resterende overløbsbygværker fra fælleskloak med henblik på at reducere antal oveløb og udledningen herfra.

Følgende indsatser skal udføres i starten af planperioden:

  • Fastlægge renoveringsbehov ved de enkelte overløbsbygværker.
  • Fastlægge ved hvilke overløb, der skal opsættes måleudstyr til måling af antal aflastninger og varighed.
  • Fastlægge ved hvilke overløb, der skal etableres bassinanlæg for at reducere udledningen.
  • Som minimum skal alle overløbsbygværker leve op til Vandplanens krav om etablering af first-flush bassin, således at bassinet som mimimum kan tilbageholde en regnhændelse på 5 mm, inden overløb træder i kraft.

I planperioden opstilles en overordnet afløbsmodel i ledningsimuleringsprogram, således at antal og størrelsen af overløb fra fællessystemet kan beregnes, og der kan træffes passende foranstaltninger på et solidt beregningsmæssigt grundlag.


Bassinanlæg

Regnbetingede udløb fra separatsystemer varierer lokalt i deres fysiske, kemiske og mikrobiologiske sammensætning, følgelig vil effekterne være forskellige fra gang til gang. Dynamikken i regnbetingede udløb og den dertil hørende forurening og belastning er varierende. Nogle effekter manifesteres øjeblikkelig, mens andre først bliver et problem efter længere tid, på grund af en akkumulering i recipienterne.

Bassiner kan, hvis de er dimensioneret korrekt, have store miljømæssige gevinster, både hydrauliske og stofmæssige.

  • Regnvandsbassin

Formål: Opsamle og neddrosle udledningen af overfladevand fra regnvandssystemet , så der ikke sker erosion og oversvømmelse i vandløbet. Afhængig af udformningen, kan der ske en tilbageholdelse af næringssalte og miljøfremmede stoffer.

Hvor: Ved regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande eller overløb til typisk små vandløb, hvor der er risiko for oversvømmelse eller erosion af vandløbsbrinker.

  • Sparebassin

Formål: Opsamle det sammenblandede spildevand og regnvand fra fællessystemet, så dette vand senere kan ledes til et renseanlæg og ikke til nærmeste vandløb eller sø.

Hvor: Ved overløb til vandløb, søer eller kystvand.

Begge bassintyper bevirker, at udledningen af næringssalte og organisk stof fra kloaksystemet til recipienterne reduceres.

Status

Holbæk Forsyning har udarbejdet en samlet plejeplan for alle bassinanlæg. Her er plejen af omkringliggende arealer og oprensningshyppigheden beskrevet i detaljer, og suppleret med kortmateriale.

Plan

FORS A/S vil etablere nye forsinkelsesbassiner, når følgende er gældende:

  • Nykloakeringer (separatsystem) med udløb til vandløb.
  • Omlægning fra fællessystem til separatsystem og med udløb til vandløb.
  • Eksisterende udløb, hvor basisanalysen for recipienter angiver, at vandløbet ikke opfylder recipientmålsætningen og Holbæk Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen vurderer, at udledningen hindrer en opfyldelse af målsætningen.

Visuelle og rekreative muligheder vil blive besluttet i samarbejde med Holbæk Kommune bl.a. vedrørende beplantning omkring bassinet, tørt/vådt bassin, lukket/åbent bassin etc.

Nye sparebassiner etableres for at reducere overløb fra fælleskloakerede oplande, hvis recipienten ikke overholder målsætningen, og Holbæk Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen vurderer, at udledningen hindrer en opfyldelse af målsætningen.

Herunder følger en kortfattet beskrivelse af dimensioneringsgrundlaget ved projektering af bassinanlæg.

Dimensionering af regnvandsbassiner

Ved dimensionering anvendes nyeste viden (skrift 30). Nedenstående punkter er vigtige i vurdering af behovet for regnvandsbassiner:

  • Kontrolleret afledning af regnvand under regn
  • Minimering af risikoen for oversvømmelse og hydrauliske problemer
  • Recipient beskyttelse
  • Minimering af erosion
  • Udskylning/udvaskning af forskellige vandlevende arter
  • Stoftilbageholdelse/stoffjernelse ved etablering af vådt volumen og dykket afløb
  • Kontinuert vandtilledning til vandløb med lav basisvandføring

Afhængig af den modtagende recipient er ovenstående effekter enten væsentlig eller uvæsentlige. For eksempel er det ikke umiddelbart nødvendigt at lave stuvningsvolumen såfremt udløbet sker til et fjordområde eller en sø, mens der kan være behov for tilbageholdelse og fjernelse af blandt andet fosfor. Det våde volumen eller permanente volumen i et regnvandsbassin har stor tilbageholdelse af forureningskomponenter. DANVA lavede i 2006 et katalog over mulige tiltag mht. regnbetingede udløb (Regnbetingede udledninger – Katalog over teknologier til reduktion af effekter i miljøet, 2006), her er det blandt andet angivet at bassinvolumenet bør være 150-250 m³ pr. red. ha. Plus et magasineringsvolumen, idet graden af rensning afhænger af volumenet.

Holbæk Kommune administrerer som udgangspunkt jf. nedenstående tabel ved meddelelse af tilladelse til udledning. Kravet 1-2 l/s pr ha. total opland er desuden angivet som retningslinje i Vandplan I, samt i den tidligere Regionplan ved vandløb med hydrauliske problemer.

Vandløbstype Krav Udledning [l/s/ha]

Gentagelsesperiode for nødoverløb

Udledningstype (Anbefalet)
Små og større naturlige vandløb uden vedligeholdelse med høj vandløbskvalitet (DVFI>5) Skærpet 0,25-0,5 n=1/10

Gerne via nedsivning. Gerne 50-100 m fra vandløb.

Regnvandsbassin med erossionsbeskyttelse ved udløb

Mindre og større vedligeholdte vandløb med normal vandløbskvalitet (DVFI≤5) Normal 1-2 n=1/5

Regnvandsbassin med erossionsbeskyttelse ved udløb

Direkte udledning til større marin recipient Lempet Ingen hydraulisk forsinkelse n=1

Evt. sedimentationsbassin eller seperator med erosionsbeskyttelse ved udløb

Dimensionering af sparebassiner (ved overløb fra fælleskloak)

Der skal som udgangspunkt etableres et first-flush bassin på 5 mm (50 m³ pr. red. ha) svarende til en årlig udledning på ca. 250 m³ pr. red. ha oplandsareal (jf. retningslinjer i Vandplan I). Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til ovenstående. Til nedbringelse af mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand mm.

Ved risiko for hydrauliske problemer i vandløb, skal der som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s/ha (total areal), svarende til naturlig afstrømning. Dette må som udgangspunkt kun overskrides hvert 5. år (n=1/5).

Da der ikke forefindes fast definerede krav til overløb, er det nødvendigt at henvende sig til myndigheden inden dimensionering af sparebassiner, for at opnå et tilsagn om de krav og vilkår som kan forventes ved udledning på den aktuelle lokalitet.

  • Overløbsmængden og antallet af overløb skal altid bestemmes ved modelberegning.
  • For bestemmelse af antal overløb forudsættes at varigheden mellem to på hinanden følgende hændelser skal være 12 timer, for at den nye hændelse skal optælles som et nyt overløb.

Eksempel på udformning af regnvandsbassin




Eksempel på udformning af regnvandsbassin


Olieudskillere

Olieudskillere har til formål at tilbageholde olie og fedt, så dette ikke udledes til vandløb, søer eller fjordområde.

Udskillerne tømmes efter behov.

Plan

I planperioden udarbejdes samlet inspektions- og renoveringsplan for olieudskillere. Herunder skal fastlægges dimensioneringskriterier og funktionskrav til olieudskillere (eksempelvis krav til tilgængelighed, tømningshyppighed og hydraulisk kapacitet).


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk