Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Sundhed i fællesskab
Sundhed i fællesskab

Du er her: Home Temaplaner Plan- og udviklingsstrategi 7 pejlemærker Sundhed

Sundhed i fællesskab

Mental og fysisk sundhed er en forudsætning for at man kan leve det ønskede liv. Når man er sund og rask har man overskud til at lege med sine børn og børnebørn og man kan være med til at skabe et stærkt og attraktivt lokalsamfund.

Fokus på sundhed er vigtig i alle livets forskellige faser: Som børn med sunde vaner, voksne der er i risiko for at udvikle sygdom og ikke mindst, hvis man bliver syg og har brug for et velfungerende sundhedsvæsen.

Sundhed kan ikke ses isoleret, men skal integreres i vores vision om at skabe fællesskaber og sammenhængskraft på tværs af kommunens kerneopgaver.

Byrådet vælger at fokusere indsatsen på følgende områder:

  • Forebygge ”før skaden sker” som en del af kerneopgaverne
  • Bedre sundhed som forudsætning for vækst
  • Styring og udvikling i det nære sundhedsvæsen
 

Forebyggelse ”før skaden sker” som en del af kerneopgaverne

Halvdelen af alle kroniske sygdomme kan forebygges og lægger beslag på mere end halvdelen af alle sundhedsudgifter. Derfor er der et stort potentiale i at forebygge ”før skaden sker”. Tidlig forebyggelse ligger uden for ”sundhedsektoren” – og derfor skal vi indtænke forebyggelse på tværs og i alle kommunens kerneopgaver.


Det vil vi gøre ved at:

  • Tilrettelægge forebyggelse så den samtidig understøtter løsningen af kerneopgaverne og derved løse flere problemstillinger på samme tid
  • Stille sundhedskompetencer til rådighed for de forskellige kerneopgaver
  • Skabe mere effektive sundhedstiltag med sunde rammer for vores liv og udnytte viden om nudging
  • Have fokus på ”forebyggelse før skaden sker” og drøfte problemstillingen i de politiske udvalg.

Bedre sundhed som forudsætning for vækst

Arbejdsstyrkens sundhedstilstand har stor betydning for, at det lokale erhvervsliv kan få den rette arbejdskraft, der samtidig bidrager til fællesskabet med deres indkomster. Ikke mindst i fremtiden, hvor færre skal forsørge flere, samtidig med at der ses en stigning i livsstilssygdomme, som gør borgerne uarbejdsdygtige. Vækst handler også om at være attraktiv for nye tilflyttere. En sund profil i vores lokalsamfund og institutioner skal medvirke til, at flere i fremtiden vælger at slå sig ned i vores kommune.


Det vil vi gøre ved at:

  • Tilrettelægge vores sundhedstilbud så et stærkt lokalt arbejdsmarked understøttes
  • Fokusere tilbud i forhold til sygdomme som i særlig grad skubber borgerne ud af arbejde
  • Understøtte udvikling af lokalsamfund og institutioner som har attraktive sunde profiler
  • Inddrage sundhedsperspektivet i forhold til at være et attraktivt sted at flytte til

Styring og udvikling i det nære sundhedsvæsen

Sundhed indgår også i ”det store fællesskab” sammen med regionen, sygehuse og praktiserende læger. Mens der etableres supersygehuse med høj kvalificeret behandling er visionen samtidig at skabe et nært sundhedsvæsen på tværs af kommune, læger og det lokale sygehus, hvor de fleste kontakter i sundhedsvæsenet foregår. Der er en rivende udvikling i gang som betyder, at mange behandlinger og plejeopgaver løbende flyttes til kommunen og egen læge. Samtidig oplever vi i disse år en kraftig stigning i levealderen, og vi overlever flere alvorlige sygdomme, også i en høj alder.


Alle disse ting betyder store forbedringer for borgeren men også en stor økonomisk udfordring for kommunen, hvis ikke udviklingen angribes med åbne øjne. Vi vil derfor gerne tage styring på udviklingen og blive en aktiv medspiller i udviklingen af det nære sundhedsvæsen.


Det vil vi gøre ved at:

  • Lave en Holbæk-model om fremtidens sundhedsvæsen, som udfordrer de kendte begrænsninger
  • Indgå i konkrete samarbejdsprojekter om udvikling og organisering af fælles opgaver
  • Sikre et løbende overblik til beslutningstagere og ledere om udviklingen i sundhedsvæsenet

Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk