Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
32 Arnakke
32 Arnakke Naturgeografi Kulturgeografi Rumlig analyse Delområder Landskabsvurdering Pdf af områdebeskrivelsen Næste

Du er her: Home Temaplaner Landskabsplan Find på liste 32 Arnakke

Strategi

Målsætning
Området er meget sammensat og har overordnet set en høj grad af kompleksitet. Områdets kvaliteter bør styrkes og der bør ikke tilføres flere elementer af anden karakter end de allerede tilstedeværende.

Anbefalinger
Især den østlige del af området besidder en række kvaliteter i form af nærhed til fjorden og enkelte særlige områder som Ebberup Mosehuse og jollehavnen ved Tempelkrog. Disse elementer bør bevares og styrkes. Nærheden til fjorden er et potentiale, der kan udnyttes mere end tilfældet er i dag, hvor adgangen de fleste steder er ringe og man kun enkelte steder har udsigt over fjorden. Den kraftige påvirkning af tekniske anlæg betyder, at der ikke bør placeres flere anlæg af denne art i området. Ligeledes bør der ikke etableres store landbrugsbygninger i området, da det vil medføre  at området bliver yderligere komplekst. I forhold til byudvikling vil der i den vestlige del af området ved Vipperød kunne forekomme udbygning af byen uden det vil påvirke området negativt. Omkring Ågerup og Arnakke bør der ikke udbygges med yderligere boliger.


Landskabskarakter

Karaktergivende landskabselementer
Området er sammensat af mange forskellige elementer, derfor er ingen af elementerne særligt karaktergivende for området. Det småbakkede terræn er stort set det eneste gennemgående element og sammensathed er meget definerende for områdets overordnede karakter.

Karaktergivende rumlige og visuelle forhold
Motorvejen fornemmes i store dele af området, som en bagvedliggende støj, samtidig deler motorvejen området i to, som en fysisk barriere der kan krydses fire steder. Enkelte steder ligger motorvejen højt i terrænet og bliver derved også en visuel barriere. Der skabes enkelte steder langs kysten mere intime rum som følge af terrænet. Fjorden og kysten er relativt utilgængelige og i store dele af området ikke nærværende som element. I den østlige del af området er der dog flere fine kig mod fjorden bl.a. fra Ågerup kirke, Ågerupvej og Tempelhuse

Afgrænsning
Afgrænsningen mod nord til område 2 Eriksholm sker ved et skift i bebyggelsesstrukturen, ellers opleves disse områder som sammenhængende i kraft af det åbne land og landbrugsstrukturen. Mod øst afgrænses området af kysten til Bramsnæs bugt og Tempelkrog, mod syd og grænsen til områderne 31 Lunderød og 33 Elverdams Å er som den nordlige grænse defineret ved et skift i bebyggelsesstrukturen der i område 32 generelt opleves meget sammensat. Mod vest er området afgrænset af Vipperød by og motorvejen.

Nøglekarakteristika
Sammensathed, manglende sammenhæng i bebyggelsesstrukturen, små plantninger, kysten, motorvejen.


Beliggenhed

Området er beliggende ca. 6 km sydøst for Holbæk by og afgrænses mod øst af Tempelkrogen. Mod syd afgrænses området af område 31 Lunderød og mod øst af område 15 Søstrup og Vipperød by.

Området har en udstrækning på ca. 5 km2

Begrundelse for udvælgelse
Området adskiller sig fra naboområderne ved at være meget sammensat af mange forskellige elementer.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk