Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Kulturgeografi
24 Vedebjerg Naturgeografi Kulturgeografi Rumlig analyse Delområder Landskabsvurdering Pdf af områdebeskrivelsen Næste

Du er her: Home Temaplaner Landskabsplan Find på liste 24 Vedebjerg Kulturgeografi

Dyrkningsform

Herregårdslandskab med store markenheder, desuden store områder med skovbrug. Enkelte steder omkring søer og moser findes halvkultur/natur.


Bebyggelse

Området er præget af meget få bebyggelser, de tre herregårde, Trobenfeld, Knabstrup og Kongsdal dominerer området. Spredt i området findes en del arbejderboliger som hører til herregårdene. I den nordlige del af området ligger også Knabstrup teglværk og keramikfabrik, som dog ikke har været i drift siden 1988. I den sydlige del af området er få større gårde beliggende.


Beplantning

Området er præget af store og gamle skove og fremstår generelt med megen beplantning af forskellig karakter. Beplantningen skaber i samspil med terrænet et dynamisk og intimt landskab. Omkring herregårdene er mange vildtremiser. Der forekommer småplantninger, sumpskov/krat, flere bevoksede diger, Alleér, vejtræer og solitæretræer. 


Kulturhistoriske helheder

Knabstrup teglværk og keramikfabrik og området omkring udgør en kulturhistorisk helhed, teglværket har præget den nordlige del af området og kulturmiljøet gennem sine 130 år som teglværk med produktion. Teglværket lukkede endeligt i 1988 og idag er området under transformation til et kulturelt bosted for kreative sjæle. Herregårdene og deres historie har i høj grad præget områdets udvikling og storskalastruktur med landbrug, skovbrug og mange arbejderboliger i skovene. I til knytning til herregården Torbenfeld ligger Frydendal kirke, navnet stammer fra en periode, hvor Torbenfeld hed Frydendal. Kirken er områdets eneste.


Tekniske anlæg

Området er markant fri for tekniske anlæg, Skovvejen løber ved områdets nordlige grænse. Der er enkelte vindmøller i omlrådets nordvestlige del, disse er placeret i tilknytning til Skovvejen og dominerer ikke området visuelt.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk