Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
15 Søstrup
15 Søstrup Naturgeografi Kulturgeografi Rumlig analyse Delområder Landskabsvurdering Pdf af områdebeskrivelsen Næste

Du er her: Home Temaplaner Landskabsplan Find på liste 15 Søstrup

Strategi

Målsætning
Det åbne landbrugsland bør bibeholdes, og der skal være mulighed for at landbrugserhvervet forsat kan udvikles. Omkring byerne Regstrup og Søstrup og mellem Vipperød og Holbæk bør der gives mulighed for yderligere udbygning af boligområder. Naturområderne langs Regstrup Å og Kalvemose Å bør sikres og udbygges ligesom der generelt bør gøres tiltag for at forbedre naturindholdet i området.

Anbefaling
Der kan ske en fortsat udbygning af boligområder ved Regstrup, Søstrup og nord for Vipperød. Det bør dog overvejes, på hvilken måde udbygningen kan ske. Den centrale del af området skal holdes åbent og sikres jordbrugserhvervet. Tekniske anlæg kan fortsat indplaceres.


Landskabskarakter

Roligt og ensartet landskab. Landbrugslandskab domineret af mellemstore marker og spredte gårde. Landsbyer spredt i området og flere af disse er udbygget. Der er relativt få større naturområder, men flere små vanduller og beplantninger spredt i landbrugslandet. Området indeholder mange tekniske anlæg af forskellig type. Til trods herfor virker landskabet flere steder autentisk.

Karaktergivende landskabselementer
Det dominerende landskabselement er landbrugslandet med mellemstore gårde og tætliggende landsbyer. Landskabet er præget af mange tekniske elementer og flere landsbyer som er udbygget med parcelhusområder.

Karaktergivende rumlige og visuelle forhold
Svagt bølget terræn og flere småplantninger og bevoksede skel giver et afvekslende landskab. Området virker generelt åbent med længere udsyn.

Afgrænsning
Området er åbent uden markante grænser. Overgangen til naboområderne er noget diffus.

Nøglekarakteristika
Åbent landbrugsland af mellemstor skala. Præget af en del byudvikling og tekniske anlæg.


Beliggenhed

Området er beliggende ca. 4 km syd for Holbæk mellem byerne Regstrup og Vipperød. Området afgrænses mod nord af område 3 Allerup og Holbæk by. Mod vest ligger områderne 13 Kobbel Å og 14 Tuse Å. Mod syd ligger områderne 25 Krøjerup og 30 Maglesø, og mod øst grænser området op til områderne 1 Dragerup, 2 Eriksholm, 32 Arnakke og 31 Lunderød.

Området har en udstrækning på 38 km².

Begrundelse for udvælgelse
Ensartet landbrugsland af mellemstor skala. Tydeligt anderledes end områderne ved Holbæk by og herregårdslandskabet og englandskabet mod vest. Mod syd hæver terrænet sig markant. Mod øst går landskabet over i mere sammensatte landskaber ved Vipperød og herregårdslandskabet omkring Eriksholm.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk