Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
5 Tuse Næs
5 Tuse Næs Naturgeografi Kulturgeografi Rumlig analyse Delområder Landskabsvurdering Pdf af områdebeskrivelsen Næste

Du er her: Home Temaplaner Landskabsplan Find på liste 05 Tuse Næs

Strategi

Målsætning
Områdets karakter som landbrugsland med nærhed til kysten bør opretholdes. En naturlig udvikling af landbruget kan ske uden væsentlig påvirkning af områdets karakter.

Anbefalinger
Der kan etableres enkelte større landbrugsejendomme så længe det sker i respekt for strukturen og især udsigten mod kysterne. Landbrugets udvikling gør, at det er forventeligt, at flere landbrug vil overgå til hobbybrug. Adgangen til kysten kan forbedres og der bør ikke etableres flere sommerhusområder langs kysten. Fra den centrale del af området er der mange steder god udsigt til kysten og de modstående kyster. Der kan ske skovrejsning enkelte steder eksempelvis nord for Bognæs Skov, skovrejsning må ikke ske i konflikt med udsigten til kysten.

 


Tuse Næs og Udby set fra luften.


Landskabskarakter

Karaktergivende landskabselementer
Området er forholdsvist roligt, med mange ens elementer som landsbyer, småplantninger, rørskov og kyst.

Kraktergivende rumlige og visuelle forhold
Det er generelt let at orientere sig i området. Den centrale del af området fremstår som et højereliggende plateau, hvilket giver en særlig visuel kontakt til kysten på tre af næssets sider. Dog forhindrer sommerhusområderne i nord og skovene i øst til dels denne kontakt til kysten. 

Afgrænsning
Området afgrænses mod nord, øst og syd af Lammefjorden, Udby Vig og Holbæk fjord. Mod vest sker der en markant ændring i landskabsformen ved overgangen til område 6 Favrbjerg. Mod område 7 Hørbygård er det en ændring i bebyggelsesstrukturen, som skaber afgrænsningen idet der i område 7 Hørbygård kun er en enkelt herregård beliggende.

Nøgelkarakteristika
Bebyggelsesstruktur, landbrug, kyst og terræn.


Beliggenhed

Området er beliggende som et næs nord for Holbæk Fjord ca. 10 km fra Holbæk by. Området grænser op til område 6 Favrbjerg og område 7 Hørbygård.

Området har en udstrækning på 27 km2.

Begrundelse for udvælgelse
Området er den yderste del af Tuse Næs og er dermed omgivet af fjord mod nord, øst og syd. Der er tale om et ensartet landbrugsland med mindre landsbyer og nærhed til kysten.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk