Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Kulturgeografi
4 Orø Naturgeografi Kulturgeografi Rumlig analyse Delområder Landskabsvurdering Pdf af områdebeskrivelsen Næste

Du er her: Home Temaplaner Landskabsplan Find på liste 04 Orø Kulturgeografi

Dyrkningsform

Øen fremstår som et intensivt dyrket landbrugsland. Langs kysterne er der mange steder områder med både tørre og våde strandenge.


Marker og udsigt til kysten.


Bebyggelse

Der er fire bysamfund på øen, Næsby, Gamløse, Bybjerg og Brønde. Bybjerg har gennemgået en bymæssigudvikling og Gamløse er vokset sammen med et sommerhusområde. I Næsby findes enkelte gamle fiskerhuse. Der er i alt seks sommerhusområder rundt om på øen, sommerhusområderne dominerer ikke øen visuelt, da de fleste er skjult i beplantning og derfor fremstår som grønne områder. På den østlige del af øen er gårdstrukturen tættere end på den vestlige del af øen. Størstedelen af gårdene er relativt små, men der findes enkelte store jordbesiddere på øen. generelt er landbrugsområderne præget af spredte, enkelt liggende gårde. Ved mange af gårdene er der tilknyttet et gårdsalg, galleri, café eller lignende, som primært har åbent i sommerhalvåret.


Bybjerg set fra luften


Beplantning

Der er enkelte mindre skove på øen, en stor del af dem er nyetablerede (registreret i 2012). Der er bemærkelsesværdigt mange levende hegn, bevoksede diger og små bevoksninger af gran- og fyrretræer på øen. Mange af de levende hegn består af en enkelt række nåletræer.


Enkeltrækket levende hegn.


Kulturhistoriske helheder

Den gamle landsbystruktur fremstår meget klart i Næsby, hvor der ikke er sket en egentlig byudvikling. Der findes to fredninger på øen, den ene en arealfredning omkring Stensbjerg, nord for Bybjerg og den andet, et kulturarvsareal omkring 11 overpløjede bronzehøje syd for Næsby.


Landsbyen Næsby.


Tekniske anlæg

Der er to færgelejer på øen og en gruppe vindmøller ved den vestlige kyst, vindmøllerne ses og opleves kun fra den vestlige del af øen. Her ud over er der ikke mange tekniske anlæg, dog er store dele af øen under visuel påvirkning fra Kyndbyværket beliggende ved den modstående kyst i Frederikssund Kommune. 


Vindmøller ved kysten.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk