Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
3 Allerup
3 Allerup Naturgeografi Kulturgeografi Rumlig analyse Delområder Landskabsvurdering Pdf af områdebeskrivelsen Næste

Du er her: Home Temaplaner Landskabsplan Find på liste 03 Allerup

Strategi

Målsætning
Området formidler overgangen mellem byen og landet. Det er derfor vigtigt at sikre og udbygge de grønne kiler ved Nykøbingvej, Ladegården og ved Tveje Merløse.

I en del af området, er der sket en mere tilfældig udvikling. Tilsvarende er store dele af området, præget af de store trafikanlæg. Der bør derfor ske en planlægning, som kan skabe et mere harmonisk område, hvor sammenhængenen mellem byen og landet forstærkes.

Anbefalinger
Området nord for Nykøbingvej bør friholdes for bebyggelse og tekniske anlæg.

Skovrejsning bør ske langs motorvejen ved de store vejanlæg øst for Tuse. Dette vil begrænse de tekniske anlægs dominans i landskabet.

Sikre overgangen fra by til land ved at forstærke den grønne struktur af bevoksede diger mellem Tveje Merløse og Ladegårdens jorder.

Forstærke overgangen mellem byen og landet ved at give mulighed for byudvikling, som tager hensyn til oplevelsen af fjorden og skaber et mere sammenhængende byområde vest for Allerup.


Udsigt over den nordlige del af området, overgangen mellem by og land ved Omfartsvejen.


Landskabskarakter

Karaktergivende landskabselementer
Der optræder mange forskellige elementer i området som derfor får karakter af at være meget sammensat. De gennemgående træk er bynærhed, byudvikling og erhvervsområder. Ingen af elementerne er i sig selv særligt karaktergivende for området. Nærheden til både Tuse og Holbæk by mærkes i nogen grad, men omkring landsbyen Tveje merløse er der en udpræget oplevelse af landbrugsland. 

Karaktergivende rumlige og visuelle forhold
Området opleves pga. sin sammensathed relativt forstyrret og uroligt. Som følge af denne meget sammensatte karakter er området svært at pverskue. Der er generelt en mangel på visuel sammenhæng i området.

Afgrænsning
Mod nord-øst afgrænses området af den bymæssige bebyggelse i Holbæk By, her er en klart defineret overgang fra det mere åbne land. Den sydlige grænse mod område 15 Søstrup defineres af motorvejens tilstedeværelse som både fysisk og visuel barriere. Den nord- og vestlige grænse til område 14 Tuse Å bestemmes af den bymæssige bebyggelse i Tuse samt af en ændring i landskabs- og bebyggelsesstruktur idet område 14 er en ådal. 

Nøglekarakteristika
Sammensathed, tekniske anlæg, bynært, byudvikling.


Beliggenhed

Området er beliggende umiddelbart syd og vest for Holbæk By og afgrænses således mod nord og øst af byens urbane miljø og Holbæk Fjord. Mod syd afgrænses området af område 15 Søsterup og mod nord og vest af område 14 Tuse Å.

Området har en udstrækning på ca. 10 km2.

Begrundelse for udvælgelse
Området er meget sammensat og karakteriseret ved sin bynære beliggenhed og de mange tekniske anlæg.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk