Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Kulturgeografi
1 Dragerup Naturgeografi Kulturgeografi Rumlig analyse Delområder Landskabsvurdering Pdf af områdebeskrivelsen Næste

Du er her: Home Temaplaner Landskabsplan Find på liste 01 Dragerup Kulturgeografi

Dyrkningsform

Området er præget af en stor og åben markstruktur. Området er domineret af marker på 10 – 30 ha. Landbruget er primært plantebrug, hvilket især er tydeligt ved Dragerupgård, Oldgård og Bakkegården. Der er kun få heltidslandbrug. Dele af arealerne udvikler sig i retning af mere hobbypræget anvendelse.

Områdets store og åbne markstruktur.


Bebyggelse

Generelt er der kun lidt bebyggelse, som klumper sig sammen. Området er fra vest påvirket af Holbæk by, der danner den vestlige afgrænsning. Tilsvarende ligger Tjebberup landsby som en udbygget landsby med parcelhuse inde i området, men i byzone. I området findes Andelslandsbyen Nyvang.
I området findes der ud over landsbyerne Bredetved og Dragerup samt sommerhusbebyggelsen Bredetved Strand også en mindre, nyere bebyggelse ved Oldhuse. Uden for byerne findes få, men større gårde, som alle er synlige i landskabet. Landbrugslandet er præget af mange dyrkede marker. Bredetved landsby og bebyggelsen langs Bredetvedvej er udpeget som kulturmiljø. Dragerup landsby danner tilsvarende en velafgrænset og velbevaret landsby.  Bebyggelsesmæssigt virker området autentisk. Landskabet omkring Andelslandsbyen Nyvang er ikke påvirket af forstyrrende bebyggelser eller anlæg.

Bredetved landsby med sin klassiske landsbybebyggelse.


Beplantning

Landskabet er åbent med få, men dominerende skove og beplantninger. Især Dragerup Skov danner et markant delområde langs kysten. Dragerup Skov ejes af Eriksholm Gods. En række ældre bøgetræer nær Søminestationen er af oprindelig dansk proveniens. Tilsvarende er der en del bevoksning i den sydøstlige del af området. Der findes enkelte levende hegn og bevoksede diger, men de er ikke markante. Omkring Bredetved findes en vejstrækning med gamle vejtræer (Bredetvedvej).

Åbent landskab med mindre plantninger og skove.


Kulturhistoriske helheder

Ved kysten i Dragerup Skov er Søminestationen beliggende. søminestationen er et tidligere militæranlæg, men i dag anvendes stedet til offentlige formål.  Søminestationens to smukke bygninger er opført i 1883 og fungerede indtil 1940 som flådestation med speciale i afprøvning af torpedoer. Senere har stedet været kaserne og depot. Søminestationen er ejet af Roskilde Universitets Center (RUC) og Holbæk Kommune.
Områdets kulturhistoriske intakthed vurderes at være god og har udviklet sig løbende gennem 200 år. Stjerneudskiftning omkring Bredetved er stadig tydelig.
I Dragerup Skov findes mange fredede fortidsminder i form af gravhøje. I det øvrige område er ingen synlige fortidsminder.


Tekniske anlæg

Munkholmvej er områdets eneste større vejanlæg. Vejen blev etableret i starten af 1950’erne i forbindelse med, at Munkholmbroen blev bygget og afløste en bådforbindelse til Langtved. I området findes desuden skydebaner med en meget dominerende mur ved kysten nord for Eriksholm Skov, og længst mod nord, på Kirsebærholm er anlagt en golfbane.


Markant mur ved Skydebanen syd for Dragerup skov.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk