Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Børrehoved
Indledning Bybjerg-Orø Færgebakkerne Salvig Børrehoved Orøgård Næsby Skolehjemmet Orøstrand

Du er her: Home Temaplaner Indsatsplaner Skabelon Indsatsplan_skabelon Vandværkerne Børrehoved

Vandværket og kildepladsen

Børrehoved Vandværk er et privat fælles vandforsyningsanlæg med tilladelse til indvinding af 18.000 m3/år. Grafen til højre viser den årlige indvinding på vandværket siden 1992. Indvindingen har svinget noget, men er faldet til ca. 10.000 m3 i 2011. Der indvindes fra boring DGU nr. 198.715. Der indvindes fra et sandlag 19 - 28 m u.t.. 

Oppumpning fra Børrehoved Vandværk gennem 20 år.

Oppumpning fra Børrehoved Vandværk gennem 20 år.

Børrehoved Vandværk.

Børrehoved Vandværk.


Arealanvendelse

Børrehoved Vandværks boring ligger på vandværksgrunden som er omgivet af bevoksning i form af træer i østlig retning og af landbrugsarealer mod nord, vest og syd. Arealanvendelsen i både indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland omfatter primært landbrug. Svinebruget Skovhøjgaard er beliggende inden for begge oplande. 

Der findes ikke forureningskortlagte arealer inden for hverken indvindingsoplandet eller det grundvandsdannede opland. 

Oplandene er i hele deres udstrækning udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat

 

Arealanvendelsen inden for det grundvandsdannende opland til Børrehoved Vandværk.

Arealanvendelsen inden for det grundvandsdannende opland til Børrehoved Vandværk.


Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi

Lertykkelsen i det grundvandsdannende opland og i indvindingsoplandet er overvejende mellem 10 og 20 m. Der er dog ganske få boringsoplysninger, og lertykkelsen er derfor primært vurderet ud fra den geofysiske kortlægning, der er foretaget. Lertykkelsen er tilsyneladende mindst centralt og i den nordlige del af de to oplande, se figuren til højre. 

Det primære grundvandsmagasin er formentligt spændt inden for begge oplande.

Det indvundne vand fra det primære magasin, der udgøres af sand og kalk, er let reduceret og nitratfrit. Der er derimod fundet en mindre forekomst af pesticidnedbrydningsproduktet BAM i den nye vandværksboring. Koncentrationen er dog langt fra grænseværdien for drikkevand. 

Der er ikke fundet øvrige miljøfremmede stoffer i hverken den gamle eller den nye indvindingsboring.

I brønden DGU nr. 198.740, der ligger centralt i både indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland, er der en nitratkoncentration på 21 mg/l (2013). Der er samtidig en meget høj koncentration af både ammonium og kalium, hvilket indikerer påvirkning fra gylle. Brønden er ca. 9 m dyb, og vandet stammer således fra den øverste del af det primære grundvandsmagasin.

Lertykkelse og oplande – Børrehoved Vandværk.


Risikovurdering

Inden for det grundvandsdannende opland anvendes ca. 72 % af arealet til landbrug. Ifølge oplysninger fra det centrale landbrugsregister er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i 2011 på 82 mg/l.

Udvaskningen er beregnet for afgangen fra rodzonen, så hvis der ikke omsættes yderligere nitrat under nedsivningen til grundvandsmagasinet, vil alt det udvaskede nitrat ende i magasinet og senere i vandværksvandet. Da grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l udgør udvaskningen en væsentlig risiko for nitratpåvirkning af indvindingen på vandværket.

Nitratpåvirkningen af grundvandet stammer fra landbrugsaktiviteterne i det grundvandsdannende opland til indvindingsboring. Der ses en høj nitratbelastning i den øvre del af sandlaget, hvor vandværksboringen er filtersat, karakteriseret ved det høje nitratindhold i brønden 198.740 midt i det grundvandsdannende opland. Der ses dog endnu ikke belastning af den dybere del af sandmagasinet ved vandværket, men risikoen for påvirkning af denne del af magasinet er på længere sigt betydelig.

Der ligger en ukloakeret ejendom 70 m øst for vandværksboringen og dermed inden for indvindingsoplandet. Spildevandet fra ejendommen ledes dog til recipient, så forureningsrisikoen fra spildevandsanlægget er minimal. 

Der er i forbindelse med en boringslokalisering i 2009 foretaget tilstandsvurderinger af brøndene DGU nr. 198.741 og 198.740 som findes henholdsvis ca. 80 m øst for vandværkets indvindingsboring og ca. 500 m syd for boringen. Brøndene er vurderet at være i middel stand, og de kan muligvis udgøre en forureningsrisiko, såfremt der anvendes eller håndteres pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i nærheden af brøndene.   

De største forureningsrisici stammer dog formentlig fra den store potentielle nitratudvaskning i oplandet.

Potentiel nitratudvaskning på markniveau i 2011.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk