Vandværket og kildepladsen

Færgebakkerne Vandværk er et privat fælles vandforsyningsanlæg med tilladelse til indvinding af 30.000 m³/år. Grafen til højre viser den årlige indvinding på vandværket siden 1992. Indvindingen faldt kraftigt i 1995, men den er steget en smule siden og ligger nu nogenlunde stabilt omkring 25.000 m³/år. Der indvindes fra 2 boringer med DGU nr. 198.319A og 198.319B. Begge boringerne indvinder fra kalken ca. 25 m.u.t.

Oppumpning fra Færgebakkerne Vandværk gennem 20 år.

Færgebakkerne Vandværk

Arealanvendelse

Færgebakkerne Vandværks boringer ligger i Gamløse. I den nordlige del af det grundvandsdannende opland findes landbrugsarealer. Den sydlige del af oplandet omfatter et boligområde med lav bebyggelse samt et mindre beplantet areal, se arealfordelingen i figuren til højre. I figuren er boligområdet inkluderet i naturområderne og de åbne arealer. Vandværksboringerne er beliggende i boligområdet.   

Byområdet Gamløse er kloakeret, hvilket betyder, at enkelte spildevandsledninger gennemløber oplandet. 

Der findes ikke forureningskortlagte arealer inden for hverken indvindingsoplandet eller det grundvandsdannede opland. 

Oplandene er i hele deres udstrækning udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat.

Arealanvendelsen inden for det grundvandsdannende opland til Bybjerg-Orø Vandværk.

Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi

Kalken, hvorfra der indvindes, træffes på ca. 25 meters dybde. Den samlede lertykkelse over grundvandsmagasinet er 5-10 m i den vestlige og østlige del af det grundvandsdannende opland, mens den centralt og sydligst i oplandet er 10-15 m, se graferne til højre. Grundvandsspejlet er frit i den vestlige del af oplandet. Det grundvandsdannende opland er forskudt lidt mod sydvest i forhold til indvindingsoplandet, se i øvrigt afsnittet Hydrogeologi.

Det indvundne vand fra det primære magasin, der udgøres af sand og kalk, er let reduceret, hvilket betyder, at der ikke er fundet nitrat i det vand vandværket indvinder. Der ses imidlertid en stigende koncentration af sulfat i de to vandværksboringer, se figuren til højre. 

Forhøjet sulfat i en indvindingsboring skyldes iltning af pyrit (svovlkis) i jordlagene. Iltningen er enten forårsaget af atmosfærisk luft pga. grundvandssænkning (oppumpning eller dræning) eller nedsivning af nitrat pga. anvendelse af gødning. Et stigende sulfatindhold er derfor generelt tegn på, at boringen i tiltagende grad påvirkes med ungt grundvand, og derfor forøges også risikoen for, at der dukker nitrat (og i øvrigt også pesticider) op i boringen.

Der er i februar 2013 fundet meget høje nitratkoncentrationer på 82-116 mg/l i to observationsboringer (DGU nr. 198.707 og 198.708) 430 m nordvest for vandværksboringerne. Den højeste værdi stammer fra det grundvandsmagasin, hvorfra vandværket indvinder. De 100 mg/l er fundet i et øvre grundvandsmagasin, mens koncentrationen på 82 mg/l ligeledes stammer fra magasinet, hvorfra der indvindes. Udviklingen i nitratkoncentration i de to boringer er vist i figuren til højre.

Grænseværdien for nitrat i drikkevand er på 50 mg/l. Grundvandet strømmer fra disse observationsboringer i retning mod vandværksboringerne, men ved vandværkets boringer er der tilsyneladende sket en så stor fortynding, at nitraten ikke er fundet endnu. 

Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne og heller ikke i de to moniteringsboringer 198.707 og 198.708.

Tidslig udvikling i sulfatkoncentrationen i Færgebakkerne Vandværks indvindingsboringer.     

Tidslig udvikling i nitratkoncentrationen i to observationsboringer 430 m NV for vandværksboringerne.

Lertykkelse og oplande – Færgebakkerne Vandværk. 

Risikovurdering

Den nordlige del af det grundvandsdannende opland er omfattet af landbrugsarealer. Ifølge oplysninger fra det centrale landbrugsregister var den potentielle nitratudvaskning i 2011 fra marken i den nordlige del af indvindingsoplandet på 173 mg/l. Udvaskningen er beregnet for afgangen fra rodzonen, så hvis der ikke omsættes yderligere nitrat under nedsivningen til grundvandsmagasinet, vil alt det udvaskede nitrat ende i magasinet og senere i vandværksvandet. Da grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l udgør udvaskningen en væsentlig risiko for nitratpåvirkning af indvindingen på vandværket.

Nitratpåvirkningen af grundvandet stammer med stor sandsynlighed fra landbrugsdriften i det grundvandsdannende opland til de to indvindingsboringer. De observerede nitratkoncentrationer i observationsboringerne (DGU nr. 198.707 og 198.708) er af en sådan størrelse, at nitraten formentlig inden for en overskuelig fremtid må forventes at nå kalken, hvorfra vandværket indvinder vand.

Gamløse er kloakeret, så der findes flere spildevandsledninger i oplandet samt ganske tæt på boringerne. Der er formentlig kun en minimal risiko for bakteriel forurening og forurening med næringsstoffer i forbindelse med utætte spildevandsledninger. 

Der er i forbindelse med en boringslokalisering i 2009 foretaget en tilstandsvurdering af brønden DGU nr. 198.751 som findes ca. 40 m vest for den nordvestlige afgrænsning af både indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Der er altid en lille usikkerhed på beregninger af indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande, hvilket betyder, at der er en risiko for, at brønden reelt ligger inden for et område, hvor der dannes grundvand til Færgebakkerne Vandværk.

Potentiel nitratudvaskning på markniveau i 2011.

Brønden er vurderet at være i dårlig stand, og der er derfor risiko for forurening af grundvandet, idet forurenet overflade­vand kan løbe direkte ned i grundvands­magasinet gennem brønden. Holbæk Kommune vil undersøge tilstanden af brønden og i det tilfælde den udgør en fare for forurening af grundvandet udstedes påbud i henhold til miljø­beskyttelsesloven om forbedring af tilstanden eller en eventuel sløjfning, se også her. 

Der er ligeledes risiko for forurening af grundvandet som følge af privat pesticid­anvendelse til ukrudtsbekæmpelse i byområdet.