Inden for det grundvandsdannende opland anvendes ca. 72 % af arealet til landbrug. Ifølge oplysninger fra det centrale landbrugsregister er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i 2011 på 82 mg/l.
Udvaskningen er beregnet for afgangen fra rodzonen, så hvis der ikke omsættes yderligere nitrat under nedsivningen til grundvandsmagasinet, vil alt det udvaskede nitrat ende i magasinet og senere i vandværksvandet. Da grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l udgør udvaskningen en væsentlig risiko for nitratpåvirkning af indvindingen på vandværket.
Nitratpåvirkningen af grundvandet stammer fra landbrugsaktiviteterne i det grundvandsdannende opland til indvindingsboring. Der ses en høj nitratbelastning i den øvre del af sandlaget, hvor vandværksboringen er filtersat, karakteriseret ved det høje nitratindhold i brønden 198.740 midt i det grundvandsdannende opland. Der ses dog endnu ikke belastning af den dybere del af sandmagasinet ved vandværket, men risikoen for påvirkning af denne del af magasinet er på længere sigt betydelig. |
|
Der ligger en ukloakeret ejendom 70 m øst for vandværksboringen og dermed inden for indvindingsoplandet. Spildevandet fra ejendommen ledes dog til recipient, sÃ¥ forureningsrisikoen fra spildevandsanlægget er minimal.Â
Der er i forbindelse med en boringslokalisering i 2009 foretaget tilstandsvurderinger af brøndene DGU nr. 198.741 og 198.740 som findes henholdsvis ca. 80 m øst for vandværkets indvindingsboring og ca. 500 m syd for boringen. Brøndene er vurderet at være i middel stand, og de kan muligvis udgøre en forureningsrisiko, sÃ¥fremt der anvendes eller hÃ¥ndteres pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i nærheden af brøndene.  Â
De største forureningsrisici stammer dog formentlig fra den store potentielle nitratudvaskning i oplandet. |
|

Potentiel nitratudvaskning på markniveau i 2011. |