Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Statslige interesser

Statslige interesser og forventninger

Statslige interesser og redegørelser

Hvert fjerde år offentliggør miljøministeren en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen.

Oversigten giver et overblik over de interesser og hensyn, som stammer fra politisk vedtagne beslutninger i form af lovgivning, handlingsplaner, sektorplaner, landsplanbeslutninger samt aftaler mellem myndigheder, der har betydning for kommunernes fysiske planlægning. Oversigten er til brug for kommunernes planlægning i 2013 og kan ses i boksen til højre.

Landsplanredegørelsen (LPR)

Efter nyvalg til Folketinget afgiver miljøministeren en redegørelse om landsplanarbejdet til brug for den regionale udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen.

Der sker ikke en detaljeret styring over for kommunernes fysiske planlægning gennem landsplanredegørelsen. Landsplanredegørelsen sætter en politisk retning for den fysiske planlægning i form af principper og prioriteringer, som regeringen finder, skal lægges til grund for de regionale udviklingsplaner og kommuneplaner.

Landsplanredegørelse 2010 præsenterer regeringens forventninger til kommunernes planlægning i relation til en række emner: Klima, natur, landskab, kyster, byer og infrastruktur.

Den bypolitiske redegørelse

I forlængelsen af LPR’en ligger den bypolitiske redegørelse og de fire oplæg om henholdsvis den blå, den grønne, den sunde og den tætte by. Se dem i boksen til højre.

     
 

Links

 

- Oversigt over statslige interesser

- Landsplanredegørelsen (LPR)

- Den bypolitiske redegørelse:
> Den grønne by
> Den blå by
> Den tætte by
> Den sunde by

 - 
     

Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk